> Custom Text
(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({ google_ad_client: "ca-pub-2474849229167199", enable_page_level_ads: true }); (adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({ google_ad_client: "ca-pub-2474849229167199", enable_page_level_ads: true });
Angostura 1787

Angostura 1787

Angostura 1787 – langt fra en bitter

Angostura er meget mere end en bitter til cocktails fra en flaske, hvor etiketten er et pænt stykke større end selve emballagen. Angostura er også rom, og oven i købet særdeles vellavet rom fra de caribiske tvillingeøer Trinidad & Tobago. Forleden uge lancerede Angostura Rom deres seneste skud i romfamilien ved en smagning på cocktailbaren Ruby i København. Angostura 1787 hedder den, og den har fået navnet efter det år, hvor de første sukkerrør blev presset på Trinidad & Tobago. Det er en smuk mørkgylden rom med aromanoter af banan, tørret frugt, brun farin og en reminiscens af fad. Smagen er først og fremmest tør og kontant, når man sammenligner med mange andre caribiske rom. Men her er også god tørret frugt, toffee og krydderiskab. De varmende egenskaber og længden på eftersmagen, der har en lille bitternote med sig, er der til sammenligningen ikke givet køb på. Det er vellavet og kompleks rom, der fortjener at blive nydt for sig.

Angostura 1787

Chefdistilleren John George fra Angostura var i september i København for at præsenterederes Angostura 1787.

Når Angostura opkalder en rom efter en markant begivenhed i øernes historie, er det netop fordi lokaliteten og historien er vigtige ingredienser i firmaets selvopfattelse. Man skal også langt tilbage i tiden for at binde sløjfen, for det hele – øerne, historien, bitteren og rommen – hænger nemlig så smukt sammen.

Opfundet som medicin

Som så mange andre af menneskehedens opfindelser er kimen til Angostura Bitters succes udvundet af ufred og krig. Sydamerikas store befrielseshelt, Simon Bolivar, havde i 1820 slået sit hovedkvarter op i byen Angostura ved Orinoco floden i det nordvestlige Venezuela. Her samlede han sine tropper med assistance af preussiske soldater, der havde været med til at slå Napoleon nogle få år tidligere. En af preusserne var lægen Johann Gottlieb Benjamin Siegert. Han havde rigeligt at se til med at tage sig af de syge soldater, der ofte led af maveinfektioner. Problemet var omfattende, og Siegert søgte at løse det ved at udvikle en naturmedicin på en blanding af tropiske planter, urter og alkohol. Den viste sig at virke, og i 1824 er Siegerts bitter blevet meget populær. Man begynder at kunne se konturerne af et eksporteventyr. I 1853 tager udviklingen fart. Sigerts søn Carlos lancerer Angostura Aromatic Bitters på de store verdensudstillinger, og timingen er optimal. Fokus er mindre på maveonde nu, men på den hurtigt ekspanderende trend med cocktails, hvor Angostura Aromatic Bitters lige giver drinken det sidste pift. Og det har den gjort lige siden.

Og så kom rommen

Bitteren var indtil begyndelsen af 1900-tallet kerneproduktet for selskabet, men man importerede og brugte en del rom til Angostura Aromatic Bitters, der faktisk har en alkoholprocent på 44,7 procent. Det var derfor en naturlig udvikling at lave en sideproduktion af egne rom. Det var i starten blendede rom fra andre leverandører, der blev solgt under Angosturas mærker, men i 1945 åbner Angostura sit eget destilleri. Det får så meget succes, at de knap 30 år senere kan overtage den lokale konkurrent Fernandes Distillers. Siden er det kun gået en vej for Angostura, der i dag har flere flotte rom på programmet foruden en serie hvid og mørk rom, der primært er egnet til cocktails.

Angostura 1919

Angostura 1787

Ved eventen på Rubys havde Angostura 1787 hovedrollen, men vi smagte også to mere – Angostura 1919 og Angostura 1824.

Ved eventen på Rubys var det Angostura 1787, der havde hovedrollen, men vi smagte også to mere. Angostura 1919 blev oprindeligt lavet af Fernandes, der gav den navnet efter en brand i 1932, som ødelagde regeringens romlager. Fernandes købte resterne deriblandt nogle tønder, som viste sig at indeholde rom fra 1919. Det er en otte år gammel rom, der dufter mildt og let parfumeret. Meget blød og rund smag af vanilje, lidt banan og velintegreret træ.

Den anden var en Angostura 1824, opkaldt efter grundlæggelsen af Siegerts firma. Det er en ren håndblendet rom, lagret på brændte egefade i mindst 12 år. Dufter mildt og diskret af tørret frugt, en anelse citrus og vanilje samt fad. Blød tekstur og flot smag af melasse, vanilje, honning og et lille stænk røg.

Hvis du vil læse mere om Angostura, så tjek

www.angostura.dk

www.angostura.com

 

Ps. Vidste du, at opskriften til Angostura Bitters er så hemmelig, at det angiveligt kun er fem personer, der kender den? De må ikke rejse og spise sammen, da opskriften forsvinder, hvis de dør sammen.

 

 

 

 

 

 

Lost Password

Close