★★★★★
Brega Old Vines Garnacha, Bodegas Breca, 2014
Garnacha (Grenache)
Calatayud, Spanien
De har store overarme på Bodegas Breca, for når de laver vin, er det med styrke og stor kraft i smagen. Deres Brega, en af domænet topvine, er tæt kirsebærrød i farven, og den åbner næsen med en lige så tæt og koncentreret aroma af blåbær, svesker, kakao og sort lakrids. I munden bliver det mere komplekst med bagte blommer, syltede kirsebær, læder, mere kakaopulver og en smule vanilje. Tanninen er markant, mens syren endnu er lidt hidsig. Det ændrer ikke ved, at det er kompleks vin med masser af struktur og karakter. Rødt kød… den skriger på rødt kød.
299 kr. v/6 fl. hos Andrup Vin (Normalpris 350 kr.)