★★★

Los Intocables, Black Cabernet, Finca Las Moras, 2015
Los Intocables, Black Cabernet, Finca Las Moras, 2015
Cabernet Sauvignon
Valle del Zonda, Argentina
Kirsebærrød i glasset. I næsen er der masser af fad, sød fyldig og krydret aroma af pibetobak, kaffebolsche og vanilje – sekundært solbær. Men det skal retfærdigvis også nævnes, at den har ligget på amerikanske bourbonfade i et års tid, hvilket har givet en del afsmitning. I smagen kommer solbærrene mere til sin ret, men de er pakket godt ind fadkrydrede noter som ceder og vanilje. Vi er i det halvsøde segment med en vin, der indledningsvis er cremet og blød, men afslutningsvis med let udtørrende tannin. Jeg tænker barbecue og grill.
69 kr. i Kvickly og SuperBrugsen (Normalpris 109 kr.)
