> Custom Text
(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({ google_ad_client: "ca-pub-2474849229167199", enable_page_level_ads: true }); (adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({ google_ad_client: "ca-pub-2474849229167199", enable_page_level_ads: true });

Om de kan lave vin i Libanon?
– De har gjort det i 7.000 år!

Men indrømmet. Mine forventninger var ikke på det højeste, da jeg i sidste uge lagde vejen forbi Langeliniepavillonen for at høre om og smage på libanesisk vin. Om det var på grund af støvregn, kulde og grå himmel, skal være usagt, men jeg forestillede mig at skulle smage sådan lidt velmenende vin med varm sjasket frugt og lav syre maskeret med noget fad.

Det kom jeg så ikke til. Tværtimod måtte jeg lægge mig fladt ned og lægge de negative tanker i garderoben, for der er ikke tvivl, om de kan lave vin i Libanon.

20 topprofessionelle libanesiske producenter, hvilket er næsten 40 procent af alle vinproducenter i Libanon, har med støtte fra deres landbrugsministerium valgt at promovere deres vine overfor det danske marked ved smagninger i København og Aarhus. Og de er med god grund stolte af deres vin.

Om de kan lave vin i Libanon. At de libanesiske vinproducenter er stolte af både deres land og vine, er ingen underdrivelse. Smagningen blev indledt med nationalhymne og flere højtidelige taler.

At de libanesiske vinproducenter er stolte af både deres land og vine, er ingen underdrivelse. Smagningen blev indledt med nationalhymne og flere højtidelige taler.

Optimale dyrkningsforhold

Kvaliteten af libanesisk vin er nemlig overraskende god. Og alligevel så overraskende burde det heller ikke være, når man ser på forholdene for vinproduktion i området. 80 procent af druerne dyrkes i Bekaa-dalen, der ligger mellem to bjergkæder, hvor en let, tør brise sikrer sunde druer i marken. Markerne ligger i 900 til 1800 meters højde med varme dage og relativt kølige nætter, så druerne får en optimal modningstid. Og så skal man heller ikke glemme, at de har en lang tradition for vindyrkning. Man har fundet spor af vinproduktion, der kan datere sig til 7.000 år før Jesus gik rundt i regionen og forvandlede vand til vin.

Langt de fleste af druerne har i mange år været anvendt til destillation af arak, en anis-spiritus som minder meget om grækernes ouzo, men især efter borgerkrigen fra 1975 til 1990 er interessen for at lave bordvin steget støt. Fra fire producenter i 1991 til 53 i dag. Mange af de nye producenter har levet i eksil, hvor de har tilegnet sig viden om vindyrkning og produktion. De ser både muligheder med vinen, men også som en håndsrækning til at forbedre omdømmet for Libanon, der i mange år har været forbundet med borgerkrig og ufred.

Spændende lokale druer

Et fællestræk ved mange af vinene ved smagningen er den tilstræbte Bordeaux-stil med Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot med Syrah som et ekstra krydderi. Dels trives disse sorter i klimaet, dels blev Libanon påvirket af Frankrig mellem verdenskrigene. De røde vine var for det meste koncentrerede og tætte med relativ høj alkohol med balanceret syre og veludviklet tanninstruktur.

Men noget af det mest interessante var mødet med vine på de helt lokale druer, Obeidy, Meksassi, Merwah og Sabbaghieh. De tre førstnævnte er grønne druer, mens Sabbaghieh er en blå drue. Obeidy og Merwah gav nogle aromatiske og let florale vine med gul stenfrugt, pære og melon, mens der var mere krydring, honning og let oxidering i den vin på Meksassi, jeg smagte. Château Cana havde en vin på 100 procent Sabbaghieh, Jardin Secret, der er en tæt og frugtig sag med varme kirsebær, violer, grillet peberfrugt og animalske ruskindsnoter. Krydret, men med fin syre og tannin.

Om de kan lave vin i Libanon. Jardin Secret på 100 procent Sabbaghieh fra Château Cana er en tæt og frugtig sag med varme kirsebær, violer, grillet peberfrugt og animalske ruskindsnoter.

Jardin Secret på 100 procent Sabbaghieh fra Château Cana er en tæt og frugtig sag med varme kirsebær, violer, grillet peberfrugt og animalske ruskindsnoter.

Kvalitet fremfor kvantitet

Jeg spurgte flere steder til priser, men kun meget få af vinene forhandles herhjemme. Men med de indikationer, jeg kan stykke sammen, så er vi ikke i den billige ende. Fra 80 kroner til 4-500 kroner, hvis man kan sammenligne med priser i udenlandsk detailhandel. Men prisen skal heller ikke være et konkurrenceparameter, forklarer præsidenten for Libanons Vinsammenslutning og CEO for Château Ksara, Zafer Chaoui, da jeg spurgte ham til fremtiden for libanesisk vin.

Han forklarer, at Libanons størrelse sætter nogle naturlige begrænsninger for, hvor meget vin landet kan producere, og derfor satser vinindustrien benhårdt på kvalitet fremfor kvantitet.

Om de kan lave vin i Libanon. Zafer Chaoui, der både er præsident for Libanons Vinsammenslutning og CEO for Château Ksara, forklarer, at vinproduktionen i Libanon er begrænset af landets størrelse og derfor aldrig vil komme til at lave vin i store mængder. Derfor satser man på niche og høj kvalitet.

Zafer Chaoui, der både er præsident for Libanons Vinsammenslutning og CEO for Château Ksara, forklarer, at vinproduktionen i Libanon er begrænset af landets størrelse og derfor aldrig vil komme til at lave vin i store mængder. Derfor satser man på niche og høj kvalitet.

”Vi vil aldrig blive de billigste på markedet. Vi er kun et lille vinproducerende land med 9 millioner flasker hvert år, og vi vil gerne vækste. Men Libanon er et lille land, og prisen på jord er ganske dyr sammenlignet med mange store vinproducerende lande. Halvdelen af vores produktion drikker vi selv i Libanon, og den resterende halvdel på 4,5 millioner flasker er bare ikke stor nok til at have nogen gennemslagskraft på verdensmarkedet. Derfor ser vi efter små markeder som Danmark, hvor vi kan sælge vores vine som nicheprodukter,” siger Zafer Chaoui, der er optimistisk for fremtiden.

”Vores vine er af meget god kvalitet. Vi er meget stolte af dem. Da borgerkrigen sluttede i begyndelsen af 90’erne var der kun fire vinproducenter. Nu har vi 53. Og mon ikke vi bliver flere i takt med, at flere bønder opdager, at der er bedre penge i at dyrke vin i stedet for eksempelvis æbler og kartofler.”

Tal og fakta om libanesisk vin:

  • Der produceres samlet 9 millioner flasker pr. år (2015)
  • De libanesiske vinmarker har et samlet areal på 2.000 hektar
  • Den årlige høst er på 12.000 tons druer
  • 80 procent af libanesisk vin produceres i Bekaa dalen
  • 62 procent er rødvin, 23 procent er hvid, og 15 procent er rosé
  • Der i dag 53 producenter

Læs mere på lebanonwines.com

Test dig selv: Er du skarp på vin? Test din viden med Smag På Vins quizzer

Annonce

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

*

Dette websted bruger Akismet til at reducere spam. Lær, hvordan dine kommentarer data behandles .

Lost Password

Close