★★★★★

Pago Florentino, Bodegas Arzuaga, 2014
Pago Florentino, Bodegas Arzuaga, 2014
Tempranillo
Valladolid, Spanien
Pago Florentino er en af de 20 vine, der er optaget i DO Pago, hvor det er vinen – og ikke marken – der klassificeres. Det er der kommet en tæt, autentisk spansk vin med masser af koncentration og temperament ud af. Den åbner med en kraftfuld aroma af brombær, solbær, solbærbusk, lakrids, nyt læder, vanilje og ceder.
I munden er den tør med frisk syre og en stor moden tannin, der giver gummerne noget at arbejde med, pæn fylde, masser af koncentration og varme med den relativt høje – og velintegrerede – alkohol på 14,5 procent. Frugtnoter af brombær, blommer og kirsebær – men det er fadet, der gør det største indtryk med ceder, vanilje, mørk chokolade og læder.
Det er en magtfuld og kraftfuld vin, så server den med rødt kød, hvor tannin får noget at rive i.
159 kr. v/6 fl. hos Jysk Vin
