★★★★★

Ramato Pinot Grigio delle Venezie, Corte Giacobbe, 2017
Ramato Pinot Grigio delle Venezie, Corte Giacobbe, 2017
Pinot Grigio
Veneto, Italien
Den her kan narre de fleste. Let kobberfarve i glasset vil umiddelbart indikere en rosé, men den er lavet på hvidvinsdruen Pinot Grigio (Pinot Gris) og derfor mere en hvidvin. Den mørke farve kommer fra den særlige vinificering, hvor mosten macererer med drueskindet, hvorefter Pinot Gris’ let pink farve afgiver kulør til vinen. Dermed får vi også en mere fyldig og nuanceret vin i aroma og smag. Citrusnoterne med lime og citronskal er stadig dominerende her som i en vanlig Pinot Grigio, men de er generøst suppleret med fersken og hvide blomster i næsen. I smagen sker der også en hel del med hvid pære, fersken, mango og knivskarp citroncitrus. Tør med frisk syre, fyldig og ren eftersmag med pæn længde – lækker hvidvin.
110 kr. v/6 fl. hos Erik Sørensen Vin
Test dig selv: Er du skarp på vin? Test din viden med Smag På Vins quizzer
[the_ad_placement id=”after-content”]
