★★★★★

Maury Tuilé, Les Murets D’Esprades, 2005
Maury Tuilé, Les Murets D’Esprades, 2005
Grenache
Maury, Frankrig
Portvin og kirsebærvin kan måske forekomme så traditionelt til juelaftens risalamande, hvorfor man både kan glæde og overraske med et andet valg, en vin doux naturel fra Sydfrankrig eksempelvis. Her laver de hedvine ved at stoppe gæringen af Grenachedruerne med brandy, inden sukkeret er omdannet til alkohol, og voila så har vi pludselig en vin, der har tråde til tawny portvin… og så alligevel ikke helt. Mens tawnyporten er i det nøddede smagsunivers, bliver denne Maury i det frugtige rødvinsunivers med noter af kirsebær, hindbær, figner, mørk chokolade og hints af varme krydderier. Topegnet til chokoladen, men også ganske kapabel til risalamanden.
130 kr. hos Erik Sørensen Vin (Normalpris 170 kr.)
