★★★★★★

Los Amantes, Vinas e Adegas Galegas, 2019
Los Amantes, Vinas e Adegas Galegas, 2019
Albariño
Rias Baixas, Spanien
Møder du en Albariño fra Rias Baixas, så køb den. Det er ufatteligt sjældent, man bliver skuffet. Bundniveauet er højt, og man kan være heldig at finde små perler, som Los Amantes, hvis etiket mest minder mig om den gamle børnesang om Pjerrot og månen. Det er også en vin til gode stunder og kærlighed – ikke særlig tør, ej heller særlig sød – men godt balanceret. Dufter af citron, nektarin, modne æbler og en smule lilje. I smagen er der desuden noget gul melon. Let sødme men ikke så meget, at man sidder og tænker sødt. Fin syre, men heller ikke så meget at den føles skarp. Oplagt til skaldyr, oplagt til bare at nyde, og oplagt når man vil have ekstra meget vin for pengene.
80 kr. v/6 fl. hos Jysk Vin
Test dig selv: Er du skarp på vin? Test din viden med Smag På Vins quizzer
[DISPLAY_ULTIMATE_SOCIAL_ICONS]
