Opus One – det bedste fra Europa og USA
Serie af Opus One årgange
Skulle du en dag få tilbudt at smage eller købe en flaske Opus One, bør du vide tre ting – der er garanti for kvalitet, den er kostbar, og den har en fascinerende historie bag sig. Det er nemlig et resultat af fælles anstrengelser fra to af vinverdenens mest berømte producenter, Bordeauxs baron Philippe de Rothschild og kongen af Napa Valley, amerikanske Robert Mondavi. De havde i et stykke tid i 1970’erne talt om at lave en vin, der kunne udtrykke kvaliteterne i begge huse. De allerbedste marker blev udvalgt i Napa Valley, og med både fransk og amerikansk knowhow, lavede de en vin efter de mest klassiske Bordeaux-dyder, som efter mange overvejelser blev døbt Opus One – mesterværk nummer 1. Det er de klassiske Bordeaux-druer Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, Petit Verdot og Malbec i forskellig for deling år for år, der bærer vinen. Der spares ikke på noget under fremstillingen på vineriet, der kun er forbeholdt Opus One. Druernes sorteres først i hånden og derefter på et optisk anlæg, der ved hjælp af lyssensorer kan spotte og kassere fejlbehæftede druer. Den nye vin modnes i mere end et år på nye fade af fransk eg.
De to første årgange af Opus One, 1979 og 1980, kom begge på markedet i 1984 med en prisseddel på 50 dollars om halsen. Dengang var 345 kroner mange penge for en flaske vin i USA, men den blev med det samme en stor succes. I dag er prisen en ganske anden. Hvis du vil have den seneste årgang, 2012, koster en enkelt flaske 2.400 kroner, og er du på jagt efter den lidt bedre 2011’er, skal du lægge 3.000 kroner.
Og hvordan smager Opus One så? Jeg var sidst i januar inviteret af Sigurd Müller Vinhandel til at smage de to årgange, der sælges på det danske marked. 2012’eren er supersmooth med god koncentration af sorte bær, cassis, vanilje og et lille peberbid i slutningen sammen med de silkebløde tanniner. Endnu ung og med et amerikansk friskfrugtigt præg. 2011’eren er mere elegant med en større diversitet på smagspaletten med et grønt præg af laurbær og grøn peber. Mere Bordeaux end 2012’eren.
Det er store vine, der både afspejler vinmagerens og naturens rolle. Forholdet mellem de forskellige druer er ikke ens, og vejrforholdene de to år var vidt forskellige.
