
Reserve, Cellier des Princes 2012♥♥♥♥♥♥
★★★★★★
Reserve, Cellier des Princes 2012
Grenache, Syrah m.fl.
Châteauneuf du Pape, Frankrig
Sidst jeg smagte på Cellier des Princes var årgang 2011, og jeg var glad, meget glad. Det er jeg også for 2012’eren, for man får rimeligt meget ’neuf’ for de 180 kroner. Næse med sorte bær, en anelse stald og hvidkål, I munden har den først en blød og rund bærsødme, hvorefter den bliver mere varieret og åbner for både lakrids og kold kaffe. Mere stringent afslutning med pæn syre og et peberprik. Dejlig vin til god pris.
180 kr. v/6 stk. (Normalpris 200 kr.) hos Erik Sørensen Vin
