★★★★★★

Spier Vintage Selection Chardonnay, Chenin Blanc, Viognier, 2016
Spier Vintage Selection Chardonnay, Chenin Blanc, Viognier, 2016
Chardonnay, Chenin Blanc, Viognier
Stellenbosch, Sydafrika
Dufter frisk med både mineralske, florale og citrusnoter foruden honning og gule æbler. I munden er den fyldig og let cremet. Frugten er klar, moden og rund, og fadet giver den en klædelig lille fedme. En velbalanceret syre og en behagelig eftersmag.
Jeg er ganske godt underholdt med denne vin i glasset, fordi velsmagen er i højsædet, der er ikke nogle svinkeærinder, og så har den også en kompleksitet, der gør den svær at affærdige.
Men den er svær at give en entydig karakter, da tilbudsprisen i september 2017 er på sølle 39 kroner, hvilket giver rigtigt meget god vin til pengene, mens normalprisen er 100 kr., som til gengæld er over niveau. Derfor 6 stjerner for tilbudsprisen, 4 ved normalprisen, og hvis man skulle have brugt Parkers 100 pointskala, ville den ligge på omkring 88-89 point.
Derfor kan jeg kun råde til at købe godt ind, mens den er på tilbud.
39 kr. i Kvickly og SuperBrugsen i september 2017 (Normalpris 100 kr.)
