★★★★★

Vouvray Moelleux, Domaine Francois Pinon, 2015
Vouvray Moelleux, Domaine Francois Pinon, 2015
Chenin Blanc
Loire, Frankrig
Cremet og gylden i glasset, og så dufter den bare så godt. Her er en rig honningnæse med lyse rosiner og marcipan i baggrunden. I munden er den sød – ædelsød. Og fordi den i munden ikke er så fyldig og cremet, som mange dessertvine lavet efter lignende principper, føles den lettere og mere elegant. Smagsnoterne er til de modne gule æbler, honning, lidt citron og afstemt med kamilleblomst. Mild men understøttende syre.
Domaine Francois Pinon leverer her beviset på godt håndværk, der er gået i arv gennem generationer. Principper og teknikker er fra før verden gik af lave – ingen sprøjtemidler, pløjning ved hjælp af heste og begrænset brug af svovl. Den kærlighed til vin og smag fornemmes tydeligt.
250 kr. v/2 fl. hos H.J. Hansen Vin (Normalpris 300 kr.)
