> Custom Text
(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({ google_ad_client: "ca-pub-2474849229167199", enable_page_level_ads: true }); (adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({ google_ad_client: "ca-pub-2474849229167199", enable_page_level_ads: true });

10 julegaver til vinelskeren

Hvad skal man give vinelskeren, der ser ud til at have alt? Her er 10 forslag, og mon ikke at der er en eller to ting herunder, der endnu ikke er fast inventar i vinkælderen

Vindug fra Georg Jensen Damask

1. Vindug fra Georg Jensen Damask

For nogen kan det bare blive for meget, men for den sande vinelsker, er det et pift at sidde med et velskænket glas og nørde lidt over vinområderne. Med en vindug fra Georg Jensen Damask er kortet lige ved hånden, når der er dækket op – og så er man aldrig i tvivl om markernes placering i Barolo, Bordeaux, Barbaresco eller Bourgogne, som der foreløbigt er lavet duge med.
Georg Jensen Damask vindug set til 1.390 kr. hos www.damask.dk





Coravin til et enkelt godt glas

2. Coravin til et enkelt godt glas

En Coravin er ikke kun en gave til vinelskeren. Det er også en gave til giveren selv. For med en Coravin vil den nye ejermand have svært ved ikke at byde på en smagsprøve på nogle af de store vine, han eller hun har gemt væk i kælderen. Coravin fungerer ved, at en kanyle stikkes igennem korken, hvorved man kan skænke et glas uden at fjerne proppen og uden at oxidere resten af vinen i flasken. Flasken kan derefter få lov til at hvile videre.
Coravin Model 2 set til 2.600 kr. hos www.hjhansen-vin.dk

3. Kvalitetsproptrækker

Mens vi er ved det med at åbne vin, så kan det godt være, at vinelskeren har skuffen fuld af proptrækkere af forskellig tvivlsom herkomst, men intet slår en proptrækker fra Laguiole en Aubrac. Hætten er støbt til at holde presset, spiralen er konisk for ikke at ødelægge proppen, den er smuk med materialer fra området omkring byen Laguiole, og der er livstidsgaranti fra producenten. Sådan en sag kan nemt gå hen og blive vinelskerens kæreste eje.
Laguiole en Aubrac Sommelier i birk set til 1.499 kr. hos www.foodgear.dk


4. Italiensk Vin

Der er masser af lekture til vinelskeren, og der kommer hele tiden nyt. En af de seneste bøger på markedet er Italiensk Vin skrevet af de fire kyndige kendere af støvlelandets vine, Thomas Ilkjær, Arne Ronold, Paolo Lolli og Ole Udsen. Bogen indeholder stort set alt, hvad man brug for at vide om emnet, og man bliver ført ind i druesorter, jordbund, klima, berømte marker, årgangsskemaer, vinlovgivning og naturligvis gode producenter. Salute!
Italiensk Vin, Politikens Forlag, 450 kr.

5. Kan du genkende vinens aromaer?

Franskmanden Jean Lenoir har med Le Nez du Vin udviklet en samling dufte i små glasflasker, der kan hjælpe vinelskeren med at træne sin duftesans. Hver duft har endvidere en beskrivelse af de vine, som duften findes i. I det store Masterkit er der 54 forskellige dufte som citron, appelsin, melon, solbær, abrikos, valnød, smør, hø, kaffe, røg m.fl. Udover træning kan sættet også bruges som et spil ved vinaftener, hvor man kan konkurrere om, hvem der er bedst til at kunne identificere de forskellige dufte.
Le Nez du Vin Masterkit set til 2.590 kr. hos www.druer.dk

6. Champagnesabel

Egentlig er det noget pjat, for man kan nøjes med at bruge en god, tung kokkekniv. Men en champagnesabel er lir, og mange vinelskere elsker det lirede – og så hører det sig også til hos den veludrustede vinelsker. Fås i mange prisklasser – her i en overbevisende stylish version, som er en kopi af infanterisablen fra Napoleons hær.
Håndlavet Napoleon champagnesabel set til 995 kr. hos www.wineandbarrels.com

7. Druetypiske glas

Vinelskeren har sandsynligvis masser af vinglas, men er det måske druetypiske vinglas, der står i glasskabet? Riedel har med deres Veritas lavet en serie maskinfremstillede krystalglas, der er designet til at understøtte kvaliteterne i de forskellige druer bedst muligt. Tvivler du, kan du teste efter med bokssættet. Det består af et Cabernet, et Old World Syrah og et New World Pinot Noir glas. De fleste fortæller efterfølgende, at den samme vin smager helt forskelligt fra glas til glas – og bedst i det glas, der er skabt til druen.
Riedel Veritas Tasting Set er set til 585 kr. hos www.hjhansen-vin.dk



8. Champagneprop

Det kan være, at det kun er et rygte, men det er vist sket en gang, at en flaske Champagne ikke er blevet tømt ved den lejlighed, den blev åbnet til. Skulle sådan noget (i teorien) ske for vinelskeren, er en champagneprop uundværlig. Med en god prop holder Champagnen på sine bobler, og vil kunne nydes over flere dage, blot den samtidig er på køl.
Zwilling Sommelier champagneprop set til 200 kr. på www.magasin.dk




9. Mere vinviden

Den ultimative gave til vinelskeren er ubetinget mere viden. De fleste vinelskere har erkendt, at der altid kan lægges på med mere viden om vin og vinens oprindelse. Et vinkursus hos Vinuddannelse.dk, der dels tilbyder de internationalt anerkendte WSET-uddannelser, men også en mere nichepræget uddannelse indenfor Champagne, vil være et solidt fundament for vinelskerens fremtidige færd udi vinens verden.
WSET Level 2 til 9.500 kr. hos www.Vinuddannelse.dk


10. Hvilken vin til vinelskeren?

Men skal vinelskeren da ikke have vin i julegave? Jo, men den kan være svær, for vinelskeren kan have sine helt særlige præferencer med hensyn til druetyper, områder, marker og slotte. I mange tilfælde er vinelskeren også tilbøjelig til at betale så anseelige beløb for en flaske vin, at det kan sprænge de flestes gavebudgetter. De fleste vinelskere sætter dog pris på umage, og hvis du har sat dig ind i et område, fået vinens baggrundshistorie med fra vinhandleren, og du samtidig kan lægge en personlige begrundelse bag valget af vin, bliver vinelskeren glad.
Fra cirka 60 kr. og op hos den specialiserede vinhandler

Glædelig jul fra www.smagpaavin.dk


Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Lost Password

Close