> Custom Text
(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({ google_ad_client: "ca-pub-2474849229167199", enable_page_level_ads: true }); (adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({ google_ad_client: "ca-pub-2474849229167199", enable_page_level_ads: true });

8 tip til din egen vinsmagning

Er der ikke nogle arrangerede vinsmagninger i nærheden, kan man også arrangere sin egen vinsmagning. Det er superhyggeligt og ganske lærerigt, når det sker med ligesindede. Er du ny i det, kommer herunder nogle råd og tips:

 

1. Sørg for gode vinglas

Der findes masser glas til at drikke vin af, men en del af dem er direkte uanvendelige – eksempelvis de ballonformede glas, som findes i cafeteriaer og forsamlingshuse. Brug druetypiske glas – tjek Riedel, Zalto, Holmegaard m.fl. – og gerne mere end et glas til hver deltager, så man hele tiden kan vende tilbage til vinen og sammenligne over tid og mellem forskellige vine.

2. Sørg for vinens temperatur

Det er trist med en lun hvidvin og kogende rødvin. Hold vinene tempereret, så de lette røde er omkring 14 grader, de tungere rødvine skal være mellem 16 og 18 grader, mens hvidvine som udgangspunkt holdes mellem 10 og 12 grader.

3. Skænk hverken for meget eller for lidt

Der er ingen grund til at skænke et helt glas pr. mand. Cirka det halve kan sagtens gøre det, således at hver glas og deltager får cirka 7,5 cl. Dermed rækker en flaske til 10 glas. Mængden af vin er rigeligt til at byde på en fuld aromaoplevelse. Og med mindre man er meget forslugen, er der også nok til, at man kan vende tilbage lidt senere og sammenligne med andre vine.

4. Husk spyttebakken

Det lyder trist og kedeligt at spytte ud – især når man ved, at man gennem alternativet kun får det mere lystigt vin efter vin. Men vil man holde et seriøst niveau for vin nummer 10 som vin nummer 1, så er det nødvendigt at spytte ud under vejs. Man kan eventuelt gemme nogle slatter af den vin, man bedst kan lide til et lille meditationsglas efter smagningen.

5. Hold styr på noterne

Tag udførlige noter undervejs – farve, duft, smag, dine indtryk og eventuelt en karakter til vinen. Læs mere her

6. Server noget vand og brød

Sluk tørsten i vandet og nulstil dine smagsløg med hvidt hvedebrød undervejs.

7. Blindt eller oplyst

Det kan altid være til diskussion, om man skal smage vinene blindt – dvs. helt anonyme, eller om man bør kende land, producent og druetype, inden man kaster sig ud i smagningen. For det sidste taler, at nogen godt kan lide at lede efter velkendte nuancer i en given vin – eksempelvis lede efter noter som solbær og grøn peber i en Cabernet Sauvignon. De kan helt miste fokus på smagen, fordi tankerne i stedet sværmer rundt i jagten på mere faktuelle oplysninger om vinen.

Omvendt er det en herlig udfordring for dem, der tidligere har smagt mange forskellige vine at prøve at identificere vinen i glasset alene ud fra farve, duft og smag. Der kan nemt gå drengerøv og konkurrence i den, da der er mulighed for flere forskellige ’lege’. Eksempelvis kan to hold konkurrere mod hinanden om at gætte land, område, druesort, årgang og producent. Eller hver deltager møder op med en blindet flaske, de andre deltagere så skal gætte fakta på. Blinderens vært kan så have forberedt et efterfølgende lille indlæg om producenten, så der også er lidt læring i legen.

8. Forslag til tematiske smagninger

Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvilke temaer man kan holde smagninger over. Jeg har her samlet nogle oplagte forslag:

Smag hvordan de forskellige druetyper udtrykker sig fra flere forskellige del af verden. Eksempelvis
–          Syrah fra det nordlige Rhône, Sydafrika, Australien og Californien.
–          Pinot Noir fra Bourgogne, Alsace, Tyskland, Østrig, Argentina og Californien
–          Riesling fra Alsace, Mosel, Østrig, Australien og Californien
–          Chardonnay fra Bourgogne, Chablis, Sydafrika, Italien, Chile og Californien

Smag hvordan et land eller en region udtrykker sig gennem vin. Eksempelvis
–          USA med vine fra eksempelvis Oregon, Washington State og Californien.
–          Italien med en rejse fra eksempelvis Piemonte, Veneto, Toscana til Apulien og Sicilien
–          Forskelle mellem det nordlige Rhône med Syrah og det sydlige Rhône med Grenache.
–          Forskelle mellem højre og venstre bred i Bordeaux.

Horisontalt eller vertikalt…
handler ikke om, hvorvidt man står op eller ligger ned til smagningen. Den vertikale smagning kan være ganske eksklusiv og svær at arrangere, da det handler om at smage den samme vin i forskellige årgange.  Her får man virkelig lejlighed til at nørde sig ned i, hvordan vinen kan udvikle sig i kælderen over tid – og især hvordan klimaet år for har påvirket druernes udvikling i marken.
Den horisontale smagning er ikke mindre givende – men nok noget nemmere at arrangere. Her drejer det sig om samme type vin i samme årgang fra flere forskellige producenter. Oplevelsen her ligger i at afsøge de forskellige vinbønders tilgang til vinproduktion. Prøv eksempelvis at udvælge en Grand Cru mark i Alsace og find fire-fem forskellige producenter fra samme år – forskellene kan være enorme fra samme druetype, samme mark, samme år.

 

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Lost Password

Close