★★★★★
Louis Fabre, Les Mourrels

Louis Fabre, Les Mourrels
Cabernet Sauvignon
Languedoc, Frankrig
Er du til Bordeauxvine, men mangler lysten til at betale fra 200 kroner og op for en god flaske, findes rundt om i Frankrig producenter som Louis Fabre, der kan få det optimale ud af druerne på en anden lokalitet. Denne minder ganske meget om Bordeaux med en duft af cassis, brombær, og cedertræ. I smagen rigelige mængder sorte bær samt lidt laurbær. Saftig, tør med en fin syre og tilgængelig tannin – næsten som i Bordeaux.
75 kr. hos Theis Vine
