★★★★★

Clément VI Rouge, 2016
Clément VI Rouge, 2016
Grenache, Mourvedre, Syrah, Cinsault
Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig
Neuf med dansk islæt, da det er reklamemanden Klaus Rune Hansen, der har skiftet reklamebranchen ud med et liv med druer og terroir i Rhône og det sydfranske, hvor han efterhånden har fået sig et bredt sortiment, som nu er ved at komme i handlen herhjemme. Topvinen er ikke mindre end en økologisk Châteauneuf-du-Pape, der endnu er ganske ung.
Frisk og frugtdrevet næse med hindbær, kirsebær, let lakrids og ganske let fadpræg. Smagen har bund og dybde med frisk frugt – med samme noter som i næsen – skarp syre og en markant tanninsstruktur. Fyldig vin med saft og kraft – og der er sågar nok frugt og syre til at kunne udvikle sig i en positiv retning over de næste 6 til 10 år.
Som en lille decemberkrølle kan den være ganske glimrende til juleaften – her er både frugt, syre, tannin og alkohol til at stå i mod med.
299 kr. v/6 fl. hos Winedrop
