★★★★★★

Amarone della Valpolicella, Ferragu’, 2012
Amarone della Valpolicella, Ferragu’, 2012
Corvina, Corvinone, Croatina, Oseleta, Rondinella
Veneto, Italien
Da jeg sidste år smagte 2011’eren, var jeg helt oppe at ringe. 2012 er flere vurderet til at være en anelse bedre, hvorfor jeg ikke er mindre eksalteret med denne vin, der indeholder alt det, man drømmer om, når man tænker på amarone.
Producenten er kendt for at lave nogle af de mest kraftige og intense amaroner, og havde jeg kun meget lidt plads og tid, ville jeg kalde den amarone med amarone på. Men der er så meget mere end det. Der er dybden i den ekspressive næse med fuldmodne og syltede kirsebær og blommer, der er de tørrede frugter – figner og rosiner, der er de underspillede krydderier som kanel og vanilje, samt en smule tobak og kakao. I smagen er den tør med en flot balance mellem frugtsødme og et markant fad med endnu let udtørrende tannin. Alkoholen er tårnhøj med 17,5 procent, men den er ganske godt integreret.
Jeg ville nok ikke servere denne med den traditionelle julemenu. Det er den for god til. Så hellere når julehysteriet og børnene har lagt sig – og så i godt selskab eller bare med Miles Davis…
649 kr. v/6 fl. hos Andrup Vin
