Det rigtige vinglas
til den rigtige vin
Det er ikke helt ligegyldigt, hvilket glas der passer til de forskellige vine, viser denne lille test af forskellige glastyper
Der er ingen tvivl om, at oplevelsen af en vins kvalitet forstærkes mange gange med et godt glas. Du ved det, hvis du har prøvet at sidde i et fly og få serveret en velfortjent god rødvin i et plasticglas. Eller ved besøget hos dem, for hvem vin blot er en vej til beruselse og derfor serverer vinen i et farvet vandglas. Aromaen er pist væk, og kun toppen af de mange nuancer i smagen er tilbage. Det er en flad oplevelse – og man fortryder, at man ikke bad om en håndbajer eller bare noget andet end vin. Efter min mening bør vandglas eller plasticglas og vin kun kombineres, når vinen skænkes fra en et-liters karton med sammenstukket vin fra discountmarkedet til en 20’er – og det er udelukkende for at dæmpe den grimme smag.
Glassets anatomi
Har du betalt mere end 50-60 kroner for en flaske vin, får du langt mere ud af dit vinindkøb med det rigtige drikkeværktøj, der får vinens duft og smag maksimalt frem. Men hvad skal man forlange af et godt glas?
Lad os derfor se lidt nærmere på glassets anatomi. I bunden har vi foden, der har som primær funktion at glasset kan stå oprejst, når du ikke drikker af det. Men den skal heller ikke være tungere eller mere klodset, end den tilføjer balance til oplevelsen af at holde glasset i hånden. Stilken bør være tynd og harmonisk med en god følelse at holde om – og med en længde, der fremmer en god balance, når man holder på stilken lige under koppen/bægeret/kuplen/kalken, eller hvad man nu kalder den del af glasset, der holder på vinen. Her er det vigtigt, at vinen kan slynges rundt i glasset, så vinen får lidt ilt, og aromaerne bliver frigivet.
Bruger du et vandglas eller et kegleformet vinglas, hvor siderne går op som et V fra stilken, er du med tiden også blevet ekspert i at fjerne rødvinspletter fra dug, kjole og skjorte. Desuden fiser den netop frigivne aroma direkte ud i intetheden, inden dine næsebor når at registrere dem.
Det ’næsten’ ideelle vinglas skal derfor snævre lidt ind ved glassets top og gerne have noget vidde ved maven. Den skal være som en tulipan bare noget større, så vinen kan brede sig op ad glassets sider og frigive aroma, når der slynges.
Druetypiske glas
Når jeg får klemt det lille forbehold ind med ordet ’næsten’, er det fordi der jo sjældent findes regler uden undtagelser, og der kan nemt gå religion i debatten om de forskellige producenters glas. Jeg er på det seneste blevet svært begejstret for glasproducenten Riedel, der gennem mange år har eksperimenteret med druetypiske glas. Blandt andet har de lavet en serie glas, Veritas, der hver især er designet, så de tvinger vindrikkeren til at lægge hovedet i den rigtige vinkel for at få vinen til at ramme en helt bestemt del af munden – og dermed nå de af vores smagsløg, der bedst tager imod den specifikke vin.
Eksempelvis har deres New World Pinot Noir glas en stor, rund skålform, der snævrer ind i toppen og derefter går lidt ud igen. Når man prøver at drikke en neutral, iskold væske som vand fra glasset, vil man registrere, at glassets design får vandet til at ramme tungespidsen og lidt i siden, hvor det efterfølgende bliver fordelt over resten af tungen på sin vej mod halsen. Samme øvelse med Riedels Old World Syrah glas sender vandet ind midt på og bag på tungen. Den lille åbning tvinger simpelthen vindrikkeren til at lægge hovedet langt tilbage. Med Cabernet Sauvignon glasset bliver vandet sjasket helt tilbage og ud i siderne af munden, hvor vi især registrerer vinens tanniner.
Fra teori til praksis
Tester man teorien af i praksis ved at smage den samme vin i de forskellige glas, bliver det åbenbart, hvordan vinen smager og dufter forskelligt i de forskellige glas. Vinen, en Pinot Noir fra Domaine Drouhins Dundee Hills i Oregon, er en oversøisk Pinot Noir lavet efter burgundisk forbillede.
I Cabernet Sauvignon glasset frygter jeg, at aromaen helt forsvinder. Det gør den dog ikke. Her er rød frugt, men den er vanskelig at holde fast. Når den endelig er fanget ind, er der støvede kirsebær og fadkrydderi. Aromaen i Syrah glasset er tæt på fraværende. Vinen fremstår lukket, her er ingen frugt, og den kunne sagtens afskrives som reduktiv. Når man herefter går til New World Pinot Noir glasset, vil man undre sig over, at det er den samme vin. Her er aromaen pludselig pivåben med frisk, rød frugt som moden hindbær, kirsebær, en lille smule nellike, florale noter og let fad, meget indbydende og harmonisk.
Men det er jo ikke nok at snuse til vinen, den skal også smages. I Cabernet Sauvignon glasset noterer jeg ganske vist rød frugt, men den er flygtig. I stedet rusker det mere i gummerne, og jeg har et indtryk af en let frugtig og tannisk vin. I Syrah glasset, som jeg havde regnet for at være et godt all-round glas, er der også rød frugt, men vinen er mere flad og lad, uinteressant og hurtigt væk. Slutteligt med glasset, der er skabt til vinen, er der som forventet en helt anden oplevelse. Her opfanges masser af frisk, rød frugt, mild og blød med en tilpas mængde sødme, flot afstemt syre, og en lang frugtig udgang.
Og en lille disclaimer
Jeg skal da helt sikkert lave denne lille test med vine, der honorerer de to andre glas. Og så skal jeg naturligvis passe på med, at det ikke stikker helt af, for Riedel har også produceret druetypiske glas, der passer til Riesling, Chardonnay med og uden fad, Nebbiolo, Champagne og meget mere. Men der sætter hjemmets glasskab en naturlig begrænsning. Mit er i størrelse ikke så meget anderledes end så mange andres, hvorfor jeg har truffet et valg og holder mig til få serier. Derfor har jeg heller ikke medtaget glas fra Zalto, Holmegaard, Spiegelau med flere i denne lille beretning, da de kun i ringe omfang indgår i mit udstyr. I samme åndedrag er det på sin plads at slå fast, at dette indlæg hverken er sponsoreret eller købt af Riedel eller dennes forhandler i Danmark, H.J. Hansen Vin.
Riedel importeres af H.J. Hansen Vin