★★★★

Valpolicella Ripasso, Fabiano, 2016
Valpolicella Ripasso, Fabiano, 2016
Corvina, Rondinella, Molinara
Veneto, Italien
Jeg har efterhånden smagt en hel del årgange af Fabianos ripasso, og den har aldrig skuffet. Den har på den anden side heller ikke bragt mig ekstase. Med andre ord er det en arbejds-ripasso, der bare leverer varen år for år, og det er der mange, der sætter stor pris på.
I 2016 versionen har vi en næse med kirsebær, marcipanchokolade og let krydderi, mens den i smagen har god fylde og bærkoncentration af såvel frisk som af tørret art. Nydelig balance mellem frugt og syre – og en pæn længde på den frugtige og let krydrede eftersmag. Et stensikkert julehit.
120 kr. hos Skjold Burne (Normalpris 170 kr)
